Vores baggård

Her i Firenze bor vi ud til en stor baggård. Det er mange forskellige huse, faktisk 4 gader der danner en ramme om en meget stor baggård. Husene er meget forskellige, i højde, i facon, farven og størrelsen. De er helt sikkert ikke fra samme tidsperiode, vores har f.eks oprindelig været et kloster.

I bunden af gården er der en stor have. Meget fin med oliventræer, ferskentræ (der blomstrer), stort magnolietræ (et af dem der blomstrer til sommer med store hvide blomster) og så bor der en fritgående skildpadde og en burmeser kat. Haven hører kun til en af lejlighederne i stueetagen, så vi andre må nøjes med at kigge ned i den og nyde synet. Der er et par små havestykker langs huset modsat os, hvor de også har et lille havestykke.

Som sagt er ejendommene vidt forskellige og det er lejlighederne helt sikkert også. Store og små, nogle der vender mod gården og nogle mod gaden. Vores vender kun mod gården, så her er helt stille om natten. Nogle har altan, andre ikke og andre igen har små og store terrasser oppe på tagene. Vi bor på en høj 1 sal og har en kæmpe stor terrasse oven på en lejlighed – tror vi nok – som ikke hører til vores opgang.

Det er i det hele taget et fuldstændig uigennemskueligt og yderst charmerende virvar og jeg er sikker på der ikke er to lejligheder der er ens. Og helt efter “bogen” hænger der vasketøj på snore under vinduerne og planter og krukker på altanerne.

Vi har fuld sol på terrassen indtil kl. 15 og i dag hvor vi har langt over 20 grader nyder vi eftermiddagskaffen i lun skygge på terrassen.

Der er en ting der er virkelig har slået mig og givet positiv undren. Med alle de lejligheder og mange mennesker der bor med altaner og åbne vinduer ud mod samme gård, så er her utrolig stille. Der er lidt rolig snak ind mellem, et par børn der har leget – men det gør de nu mest ude på den store piazza som vores opgang vender ud mod – og af og til lidt rolig musik der svagt kan høres ud af et vindue. Så er her duer, solsorte og lidt småfugle og så lige i dag hvor det er meget lunt, en danseskole der har åbnet vinduerne, så man kan høre musik og danselæren der instruerer.

Så jeg kan konstatere at Firenze som by er smuk, ren og rolig og fiorentinerne er stille og rolige mennesker, der i øvrigt også er både venlige og meget servicemindede – jeg tror vi bliver her lidt endnu 😉.