marts 16, 2022

Museo del Calcio

By Bedi

I dag var det både sjovt, interessant og bevægende at besøge Museo del Calcio, der ligger i Firenze, 5 km. fra hvor vi bor. Museet hænger sammen med det utroligt flotte anlæg, hvor det italienske landshold samles op til store kampe og turneringer.

Jeg fik genopfrisket alle de gode (og mindre gode) minder jeg har haft med det italienske landshold og mine store idoler. I 1970 var jeg 10 år og fulgte for første gang i mit liv med i et VM, som blev spillet i Mexico. Som jeg husker det, var det samtidig med at vi fik et farve TV i vores hjem. Danmarks Radio har nok sendt kampene forskudt, jeg tror ikke jeg så fodbold om natten.

Jeg var fuldstændig tryllebundet da Italien tævede Mexico 4-1, og ikke mindst da de efter forlænget spilletid i semifinalen vandt 4-3 over Vest Tyskland. Lige så ulykkelig var jeg, da de i finalen tabte 4-1 til Brasilien. Jeg måtte erkende at en vis Pele kunne lidt med bolden. Mine idoler på det italienske 1970-hold var Riva, Riviera og Mazzola, selv om ingen af de tre var Juventus spillere. Jeg blev Juventus fan omkring 1966, samtidig med at jeg selv startede i min danske klub, K.B.

Ellers var der masser at se på og ikke mindst genopfriskning af de italienske VM titler i 1982 og 2006 samt – selvfølgelig – den seneste EM titel i 2020 (2021).

Det var også sjovt at genopfriske historier om de helt store stjerner i nyere tid, hvor jeg bare vil nævne, at de fleste har spillet i Juventus, f.eks. Rossi, Baggio, Pirlo, Zoff, Buffon, Chiellini, Bonucci og min helt store helt Alessandro Del Piero, som i mine øjne er den bedste italienske spiller nogen sinde.

Forza Italia