Tabte liv

Italiens historie, som så mange andre landes, er fyldt med krige og stridigheder. Og mange steder er der mindetavler, mausoleer, kranse, fakler og andre mindesmærker.

Jeg ved ikke nok om historien til at dømme om alle de krige og tabte liv var nødvendige, for at gøre Europa demokratisk og frit. Jeg er i mit værdigrundlag pacifist og tror ikke på krig som løsning. Jeg er også optimist og troede ikke på krig i udviklede og oplyste lande.

Desværre viser det der sker i Ukraine nu, at agression, krig og drab stadig kan ske i Europa og vi ikke har nået et oplyst niveau hvor konflikter kan løses uden drab og ødelæggelser. Det gør mig ondt for alle de mennesker der skal lide under en vanvittig mands magtbegær – det er set mange gange før i historien – jeg håbede ikke det ville ske igen.

Forleden vi var inde i et mausoleum til minde om alle de soldater der døde, under et slag om Rom i 1849, om magten i Italien. Det var et fint mindesmærke, smukt udført og måske var sagen de kæmpede for god, men da jeg så alle navnene på de døde soldater stå på marmorpladerne, på væggene, tænkte jeg bare ”tabte liv”.

Jeg håber og beder til, at konflikten i Ukraine løses gennem sanktioner der forhåbentlig fører til dialog, og så håber jeg at det russiske folk på en eller måde får fortalt Putin, at de ønsker fred og ikke ønsker, at få deres sønner hjem i ligposer og ende med blot, at have deres navn indgraveret på en marmorplade☮️