Via Appia Antica

I dag gik – bogstaveligt talt – vores tur til et af vores absolut favoritsteder i Rom, Via Appia Antica. Man kan bare vandre, vandre og vandre i de mest fantastiske omgivelser og i den grad få en fornemmelse af det antikke Roms storhed.

Vi havde det skønneste vejr, det emmede af forår og hele vejen er der fantastiske villaer og haver at se på, samtidig med at der overalt er smukke rester fra romerriget.

Historien man kan skrive om Via Appia Antica er mindst lige så lang som vejen, jeg har inspireret af WikipediA skrevet lidt.

Via Appia Antica var den første og vigtigste af de romerske veje, hvorfor den blev kaldt ”Vejenes Dronning”. Den gik fra Rom til havnebyen Brundisium, i dag Brindisi.

Via Appia blev anlagt i 312 f.Kr. af Appius Claudius Caecus. Vejen er et pragteksempel på den anlægningsteknik, som romerne benyttede til de 290.000 km vej, de byggede til alle afkroge af imperiet. Et underlag af fast jord, som blev dækket af et tyndt lag sten og mørtel. Over mørtelen blev der lagt et lag grus, og øverst en masse flade, formede trædesten. Ifølge historieskriveren Procopius blev de mangekantede trædesten på Via Appia lagt med så stor omsorg og nøjagtighed, at “det så ud til at være lavet ikke af mennesker, men af naturen selv”.

Via Appia forbandt Rom med Brundisium og var hovedvejen til Grækenland, da Brundisium var udskibningsbyen mod øst.

Rester af den 560 km lange vej findes i den oprindelige form. I antikken blev kriminelle korsfæstet langs vejen. F.eks. blev flere end 6.000 oprørere henrettet, efter at deres leder Spartacus blev besejret. Deres kors stod med 70 meters mellemrum på hver side af en 200 km lang strækning af Via Appia. Nogle af de rige antikke romeres mausolæer ligger langs vejen

Man kan finde mange spændende billeder på nettet, der viser hvordan det har set ud i det vi jo nok kan kalde ”gamle dage”.