februar 4, 2022

Grønne lækkerier

By Bedi

Ingen tvivl om at vi elsker pasta og gerne spiser det mindst en gang om dagen – og nej pasta feder ikke – både fordi pasta der er kogt al dente (med let bid og ikke udkogt) har et lavere glykæmisk indeks – og derfor ikke påvirker blodsukkeret for hurtigt – og fordi Italienerne ikke plasker deres pasta til i fede sovse.

Men grøntsagsretterne i Italien er et mindst lige så stort og lækkert kapitel som pastaerne, de er bare ikke helt så kendt udenfor Italien som pizza og pasta, og det er synd. Så her lidt om mine for tiden grønne livretter.

Lige som med vinen og pastaen går Italienerne meget op i deres lokale/regionale grøntsager og følger årstiderne. I februar er det stadig vintergrøntsagerne der er på programmet og her i Rom er det især puntarelle og artiskok der har hovedrollerne.

Artiskokker laver de på mange måder f. eks. friturestegte ”carciofi alla giudia”, dampede med olie og hvidvin ”carciofi alla romana” eller rå i tynde skiver som “carpaccio al carciofi” med olie, eddike og parmesanost. Jeg elsker artiskokker, men synes de er besværlige at klargøre, det er så ikke noget problem for den italienske husmor/far for når du køber dine artiskokker eller ”besværlige” grøntsager, så er de selvfølgelig klargjort – artiskokkerne er renset for de yderste blade og stilken er skrællet, de grønne bønner er nippet for stilke osv. når du går rundt på grønt markederne kan du se flittige hænder alle vegne der renser og skræller.

Den anden vintergrøntsag jeg er vild med lige nu er puntarelle, de vokser åbenbart helst i nærheden af Rom eller ihvertfald primært i regionen Lazio og man ser dem ikke mange steder i Danmark (har dog set dem hos Aarstiderne og i Torvehallerne).

Det er en slags cikorie salat (i familie med julesalat tror jeg), den ligner kinakål i bunden og et bundt mælkebøtteblad i toppen. Man spiser kun det inderste som er grønne skud (det er det de gør klar for dig hos grønthandlerne på markedet) lidt som tynde asparges. Den smager frisk og sprødt med en meget svag bitterhed. Indtil nu har jeg kun smagt den som ”puntarelle alla romana” det er med olie, eddike og salte ansjoser…. prøv det hvis du er Rom om vinteren.

Derudover kan romerne også noget med spinat, broccoli, peberfrugter, zucchini, men mere om det senere. For mad fylder altså meget når vi er i Italien, idag har vi dog valgt at vi skal spise hjemme for første gang, så vi har været på markedet i kvarteret Testaccio og købt brød, pølse og lidt grillede og syltede grøntsager (carciofi😉). Jeg føler mig meget lokal og indfødt når vi trisser hjem med poser fyldt med mad (og vino…) – buon appetito!