Rom har budt os velkommen
Det har været en smuk dag i Rom, vi er virkelig blevet budt velkommen på flotteste vis. Smuk klar himmel, masser af sol og i omegnen af 15 grader – go’ start🌞.
Jeg startede og sluttede dagen med at passe mit projekt, det kører fint, jeg har et fantastisk projektteam, som har styr på sagerne.
Der går nok et par dage før vi kommer ind i den hverdagsrytme vi er kommet herned for at prøve. Så på bedste turist vis har dagens tur ført os til Peters pladsen, Piazza del Popolo, Den spanske trappe og Pantheon.
På Peters pladsen kom der pludselig et kompagni marcherende anført af en leder, der var meget optaget af spændende ting på mobilen, så spændende, at han styrede direkte mod et af de flotte springvand på pladsen. Kompagniet havde fuld tiltro til deres leder og fulgte ham uden overhovedet at afvige en tomme. Jeg er lidt i tvivl om det er så godt at have så stor tiltro til sin leder. Nå, han fik rettet op i sidste øjeblik.
I dag oplevede jeg også at få en sviner af en ung mand, der opdagede at jeg på min jakke har et Juventus logo. Måske lidt provokerende af mig, men man er vel risikovillig. Jeg tror han var Lazio fan, de er ikke alle lige sympatiske.
Jeg overlevede, og min Juve jakke får en chance mere i morgen.
Fantastisk billede! Tænk hvis han var stået på snuden ned i springvandet med hele regimentet ovenpå sig! Så tror jeg næsten, at du kunne komme i betragtning til året foto😂
Rom har sandelig taget godt imod jer😎Det er jo de rene vitaminindsprøjtninger I får med sol, blomstrende mimoser og 2 cifrede varmegrader🤗😍