Jeg hedder Bettina, jeg bor i Kongens Lyngby med min delvist italienske mand, vi har en voksen søn der bor tæt på os og som på ægte italiensk maner, ofte kommer forbi til søndags lasagne.

Min passion for pasta kom ind i mit liv sammen med kærligheden. Min mand er halvt italiensk, hans far var italiener og hans mor dansk. Stort set alle vores ferier går til Italien, hvor især maden og kulturen omkring madlavning og måltider tiltaler mig.

Jeg oplever en kærlighed til og passion for mad, måltider og råvarer hos italienerne som jeg synes vi skal lade os inspirere af i Danmark. Min ide med denne blog er derfor, at kunne videregive noget af min egen passion for italiensk mad – især pasta – til dig, så du får lyst til at spise på italiensk vis.

Buon appetito !